Om os
Specialister i konstruktioner og rørføring til industrien
Lolks Industrial Services er en produktionsvirksomhed specialiseret i konstruktioner og rørføring i rustfast stål, sort stål og plast.
Vi leverer skræddersyede løsninger til industrien og tilbyder kompetencer inden for rådgivning, projektstyring, fremstilling, montage og service. Virksomheden har eget værksted og erfaring fra en bred portefølje af projekter i både Danmark og udlandet. Med fuldt udstyrede servicebiler installerer og vedligeholder vi anlæg i hele Europa.
Vi er certificeret efter EN1090 og ISO 3834-2 og har en dedikeret QA-afdeling samt en national svejsekoordinator. Det sikrer, at vi altid lever op til de højeste standarder for kvalitet, sikkerhed og sporbarhed.


Din erfarne partner inden for grøn energi og procesløsninger
Med 95 % af vores omsætning relateret til grøn energi, er vi en pålidelig og erfaren samarbejdspartner for nogle af de store aktører i den grønne energisektor. Vores produktion er opbygget omkring grøn energi og ressourceeffektive løsninger, hvor høj kvalitet og dokumentation er afgørende. Herunder:
- Biogas
- Carbon Capture
- Liquefaction
- Power-to-X
Derudover producerer og servicerer vi komplette vandbehandlingsanlæg, installerer procesudstyr og flowtekniske løsninger til fødevareindustrien.
Virksomhedens historie
Lolks Industrial Services blev grundlagt som enkeltmandsvirksomhed i 2014 af klejnsmed Jeppe Lolk under navnet Lolks Smede/Montage.
I takt med virksomhedens vækst og udvidelsen af faglige kompetencer, skiftede virksomheden i 2018 navn til Lolks Industrial Services ApS og tilføjede plast som et nyt forretningsområde. I 2020 blev sort stål en integreret del af forretningen, og med opgaver for større aktører i branchen begyndte Lolks for alvor at bevæge sig ind i den grønne energisektor.
I 2021 indtrådte Morten Fabrin Hansen som medejer. Han havde allerede været en del af virksomheden siden 2019, og med en baggrund som industritekniker, produktionsteknolog og erfaring inden for ledelse og administration, styrkede han virksomhedens strategiske og administrative fundament. Kombinationen af Jeppes tekniske indsigt og Mortens organisatoriske kompetencer har siden dannet grundlaget for virksomhedens videre vækstrejse.
I december 2023 flyttede Lolks til nye, moderne faciliteter i Skærbæk, der giver optimale rammer for videre vækst og muliggør fortsat levering i høj kvalitet i arbejdet. I dag råder virksomheden over ca. 3.000 m² til produktion, lager og administration og har 40 ansatte.
Med et kompetent team, gode faciliteter og en solid position i den grønne energisektor, ser vi frem til at fortsætte den positive udvikling og være en del af mange spændende projekter i de kommende år.

